Patrontasker til hele æsker
Dette er et specialdesign fra Kümler Handcrafted. Tasken har været efterspurgt af kunder på større jagter. Det er tasken til dine ekstra patroner, som du har stående på vognen, når I transporteres mellem såterne, og som du fylder lommer eller din patrontaske op fra inden næste såt. Æskerne opbevares i en eksklusiv taske – måske endda med dit navn på.
Tasken er udviklet til at rumme 5-6 hele æsker haglpatroner i kaliber 12.
Vi laver som regel disse tasker som skræddersyede løsninger efter ønske, men af og til kan du finde én af vores standardtasker under “Klar til salg”.
Taskerne er håndsyede i kernelæder eller tilsvarende kraftig kvalitet og foret med svine- eller gedeskind.
For at starte en dialog om dine ønsker: Skriv til contact@kumler-handcrafted.dk


